Hvad ville være mere naturligt, end at have avisen “24 timer” som samarbejdspartner for en 24 timers-konkurrence!
Vi er glade for at blive mødt med entusiasme, og samarbejdet med “24 timer” vil være med til at udbrede kendskabet til konkurrencen over hele landet.





Kære FotoMarathon.
Godt I har fået mange flere sponsorer, stort tillykke med det.
Men kunne i ikke stramme op på kravene til dommerne. Nu har jeg oplevet 2 gange at 24 timers konkurrencen er blevet vundet af personer der bare har trykket løs på knappen på cameraet. Først en person der fotografere sig selv alle steder på kroppen og blev i et lokal alle 24 timer. Sidste år blev vinderen fra en fødestue, hvor vedkommende så fortolkende emnerne ind i en fuldkommen umulig kontekst.
Igen vedkommende var stort set kun i et lokale.
Vi er mange der går rundt i hele byen og er vågne i 24 timer. Vinderen bliver så en der opholder sig samme sted og får sin nattesøvn i fred og ro..
Jeg melder mig ikke til 24 timers konkurrencen, det er at være til grin for nogle dommere der kun ønsker at se ekperimenter. Det er at latteriggøre de personer der holder sig vågne og får en masse gode motiver der lever om til besluttede tema. Der skal jo være en sammenhæng mellem tema og virkeligheden.
Udskift dommerne eller stil krav til dem om kvaliteten i fotografiet.
venligst
Hej Steen
Der vil være og har altid været en debat, om det ene eller andet billede er bedst. Ligeledes også for hele serier, altså alle 24 billeder.
Dommerne, der kommer med hver deres erfaring, gennemgår de mange serier, vurderer billederne og udvælger nogle kandidater (gerne 20 serier). Herefter voterer de imellem sig i nogle timer og diskuterer hver serie, indtil de er kommet frem til de tre vindere.
De vurderer ud fra flere faktorer, herunder den generelle billedkvalitet, evnen til at fortolke billederne, kreativitet og originalitet.
Først når den hvide røg stiger til vejrs, kommer arrangørgruppen ind på scenen igen. Afgørelsen er med andre ord 100 % dommernes beslutning.
Til information om sidste års vinder kan jeg oplyse, at hun hver 4. time kørte på cykel fra Hvidovre Hospital og ind til Kultorvet for at hente de næste 4 emner og tilbage igen. Dette gjorde hun 6 gange. Herudover skulle hun som læge assistere ved de mange fødsler i løbet af de 24 timer. Denne bedrift vil jeg ikke nedgøre i forhold til dem, der vandrer rundt inde i byen
Mht. at tage billeder hjemme hos sig selv i alle 24 timer – den havde vi ikke forudset, men dommerne tog højde for dette sidste år. Så vi lærer hele tiden.