• Forside
  • Blog
  • Hvad er et FotoMarathon?
    • Hvor
    • Hvornår
    • Hvem
    • Hvordan
    • FAQ
  • Gallerier
    • Vinderne 2010
    • Emnevinderne 2010
    • Billeder fra 2009
    • Flere billeder fra 2009
    • Billeder fra 2008
    • Billeder fra 2007
  • Om os
    • Find os på Facebook
    • Presse

Fotomarathon's Blog

Feeds:
Indlæg
Kommentarer

FAQ

Spørgsmål

Har du spørgsmål, som du ikke finder svar på, så “klik her” og send det til os.

12-timers FotoMarathon

12-timers FotoMarathon begynder lørdag d. 27. august 2011 kl. 11.00 og kan afsluttes fra kl. 22.30 til 23.30 når de 12 første emner er fotograferet.

Deltagere i 12-timers FotoMarathon har også mulighed for at fortsætte og afslutte senere. Hvis du f.eks. vælger at afslutte efter 14 timer, skal du have fotograferet 14 emner.
Du vil da deltage i 12-timers FotoMarathon og i konkurrencen om enkeltpræmier til de emner, du har fotograferet.

En 12-timers deltager kan vælge at fortsætte i alle 24 timer. Deltageren vil da deltage i 24-timers FotoMarathon (se der).

Når du afslutter, skal du vise dit deltagerhæfte med mindst 2 kontrolstempler. Du skal udlevere dit hukommelseskort, så billederne kan blive aflæst af FotoMarathon (du får kortet med hjem). Derudover skal du aflevere det grønne armbind.
Derefter vil du modtage et diplom som bevis på fuldførelse.

24-timers FotoMarathon

24-timers FotoMarathon begynder lørdag d. 27. august 2011 kl 11.00 og kan afsluttes d. 28. august mellem kl.10.30 og kl. 11.30.

Deltagere i 24-timers Fotomarathon har mulighed for at afslutte tidligere. Man vil da deltage i 12-timers FotoMarathon (se der).

Deltagere i 24-timers FotoMarathon deltager i konkurrencen om præmier til 24-timers Fotomarathon samt i konkurrencen om de 23 enkeltpræmier.

Når du afslutter, skal du vise dit deltagerhæfte med 5 kontrolstempeler. Du skal udlevere dit hukommelseskort så billederne kan blive aflæst af FotoMarathon (du får kortet med hjem). Derudover skal du aflevere det grønne armbind.
Derefter vil du modtage et diplom som bevis på fuldførelse.

Bedømmelse

Billederne skal fungere både på print og skærm.
Den første udvælgelse foretages ud fra et print i A3 størrelse af hele serien og dommerne vælger de serier, som skal gå videre i bedømmelsen.
Til den endelige vurdering og placering af vinderne, benytter dommerne sig af skærm, exif-data, forstørrelser og andre teknikker. Det er dommerne der suverænt afgører, om konkurrencereglerne er overtrådt.

Dommerne er en blanding af profesionelle og amatørfotografer og folk fra fotobranchen.

Dommerne i FotoMarathon 2009 var:

  • Kennet Havgaard www.havgaard.com
  • Bent Larsen www.bentl.dk
  • Maija Hejgaard (stand in for Betina Vesterby)

 

Billedbehandling

Det er ikke tilladt at redigere billederne, efter de er taget, uanset om det sker på kameraet eller i et billedbehandlingsprogram.

Det er ikke tilladt at ændre filnavne og exif-data.

Derimod er det tilladt at foretage sig alt, der kan gøres før billedet tages. Dvs. anvende indstillinger på kameraet (f.eks. sort/hvid, sepia) samt anvende ekstraudstyr i form at blitz, stativ, filtre, afmaskninger og lignende.

Billederne

Billederne skal tages under FotoMarathon 2011, dvs. fra lørdag d. 27/8 kl. 11 til søndag d. 28/8 kl. 11. De første 12 billeder skal tages inden kl. 23.30.

Alle billeder skal tages på det samme kamera. Du må altså ikke skifte kamera undervejs. Hvis dit kamera svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til FotoMarathons officials, som vil gøre hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.

Billederne skal tages i den rækkefølge emnerne er udleveret i. Dvs. at emne 1 ligger først på hukommelseskortet, derefter følger emne 2, 3, 4 osv.
Billederne skal være i tidsmæssig rækkefølge. Dvs. at billede nr. 1 er taget før billede nr. 2 osv.
Billederne skal ligge i den samme mappe på kortet og kortet må ikke indeholde flere billeder end dem som skal bedømmes.
Det er tidpunktet ifølge exif-data som afgører rækkefølgen.

Det er tilladt at tage flere billeder pr. emne, men inden det næste emne fotograferes, skal du slette de billeder, du ikke vil bruge. F.eks. kan du til emne nr. 10 tage 7 billeder, vælge hvilket billede du vil bruge og slette de 6 andre.

Copyright

Arrangørerne forbeholder sig ret til vederlagsfrit at udstille samt publicere udvalgte billeder i forbindelse med omtale af FotoMarathon.

I forbindelse med enkeltpræmier forbeholder præmiestiller sig ret til at publicere de præmierede billeder i ikke-kommercielt øjemed.

Enkeltpræmier

Der er en præmie til hvert emne bortset fra emne nr. 1. For at deltage i konkurrencen om enkeltpræmier, skal du mindst have gennemført 12-timers Fotomarathon.

Filformat

Billederne skal tages i filformatet JPG. Andre filformater vil ikke blive bedømt. Kameraer, som ikke kan tage billeder i dette format, kan ikke anvendes til FotoMarathon.

Hukommelseskort

Du kan deltage i FotoMarathon uanset hvilken type hukommelseskort dit kamera benytter.

Du skal formatere kortet umiddelbart før FotoMarathon 2011 begynder. Kontakt en FotoMarathon official hvis du har brug for hjælp.

Det er en god idé at medbringe et ekstra tomt kort i reserve.

Når du afslutter FotoMarathon, aflæser vi dit kort og du får det med hjem.

Kamera

Uret i dit kamera skal indstilles korrekt inden FotoMarathon 2011 begynder. Kontakt en FotoMarathon official hvis du har brug for hjælp.

Alle dine emner skal fotograferes på det samme kamera. Du må altså ikke skifte kamera undervejs.

Hvis dit kamera svigter, skal du hurtigst muligt henvende dig til FotoMarathons officials, som vil gøre, hvad der er muligt, for at du kan fortsætte.

Konkurrenceregler

Konkurrencereglerne er under revision. Konkurrencereglerne for 2010 kan du se her. KLIK HER.
Da der hele tiden udvikles nye teknikker og funktioner til kameraer, som det er nødvendigt at forholde sig til, forbeholder vi os ret til at ændre reglerne løbende.

Kontrolposterne

Du skal møde personligt op ved kontrolposterne, hvor du får udleveret de næste 4 emner udleveret og får stemplet dit deltagerhæfte). Tidspunkterne er: kl. 15.00, 19.00, 23.00, 03.00 og 07.00. Emneudlevering starter en halv time før og slutter en halv time efter.

Præmieoverrækkelse

Præmieoverrækkelsen finder sted lørdag d. 2. oktober kl. 12 i København. Præmier der ikke bliver afhentet vil blive sendt. Nærmere information følger.

Teknisk assistance

Hvis der opstår problemer undervejs, skal du straks henvende dig til FotoMarathons officials, som yder teknisk assistance bedste evne.

Vi kan ikke tilbyde salg af batterier eller andre reservedele.

 

Like this:

Like
Be the first to like this page.

  • Sponsor

  • Sponsor

  • Sponsor

  • Kategorier

  • Sponsor

  • Søg

  • Enter your email address to subscribe to this blog and receive notifications of new posts by email.

    Join 41 other followers

  • Tags

    24 timer Aalborg Berlin Cairo CeWe Fotobog City2 Fotomessse Dommerne Emnerne Feedback Fotoalbum Fotobog Fotoklubber Gode råd KATA København Lowepro Manfrotto Metz Nikon Odense Opvarmning PhotoMarathon.com Præmier Rabatter Reglerne Sponsorer SUMOpix Tamron Tilmelding Udstilling Vinder Vinderne Zoom
  • Blogroll

    • FotoMarathons Facebook side
    • FotoMarathons hjemmeside
    • FotoMarathons MySpace side
    • Photomarathons rundt omkring i verden
  • Seneste indlæg

    • FotoMarathons blog er flyttet
    • Varm op med et FOTOminiThon i København d. 15. maj.
    • Cairo PhotoMarathon – update
    • Skal Aarhus være med i år?
    • FotoMarathon udstiller i forbindelse med City2-fotomessen

Blog på WordPress.com.

Theme: MistyLook by Sadish.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 41 other followers

Powered by WordPress.com