Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Vi har valgt at integrere vores blog mere på vores hjemmeside og har derfor valgt at nedlægge denne blog.

Se den nye blog på vores hjemmeside:

www.fotomarathon.dk

Med tiden vil denne blog blive nedlagt.

Reklamer

En gruppe fotografer er allerede ved at varme op til årets FotoMarathon, som løber af staben sidste week-end i august.

I løbet af 3 timer skal man løse 4 opgaver, som man får oplæst undervejs. Modsat FotoMarathon så får man lov til at redigere sine billeder.

Overvejer du at deltage i årets store 12 eller 24 timers FotoMarathon, så er dette Minithon måske en god opvarmning. Og bemærk at vinderen modtager en gratis adgang til årets FotoMarathon.

Denne MiniThon arrangeres af nogle af de friske fyre inde på fotositet FotoStart.dk. Læs mere om denne tur her.

I forbindelse med afviklingen af det danske FotoMarathon i august 2010, havde Det Dansk Egyptiske Dialog Institut (DEDI) inviteret folk fra Cairo til Danmark med henblik på at blive inspireret og lære af vores erfaringer. Folkene bag DEDI og I-M-S ønskede at etablere det første fotomarathon i den arabiske verden, og bl.a. bruge emnerne til at debattere aktuelle emner i den egyptiske befolkning.

Det danske fotomarathon havde naturligvis hjulpet med råd og erfaring, og det endte med at Hugo og undertegnede blev inviteret til Cairo for at inviteret til Cairo for at assistere og rådgive arrangørerne bag det første Cairo PhotoMarathon.

Cairo PhotoMarathon løb af staben lørdag d. 14. januar. Det var dagen efter at befolkningens oprør i Tunisien havde fået landets præsident Ben Ali til at forlade landet. Der herskede derfor en spændthed over byen lørdag morgen, med en øget politiopbud. Derfor var der stor nervøsitet omkring hvordan myndighederne i Egypten ville reagere…ja og resten er nu en del af verdens historien.

Det var en meget spændende oplevelse og vi lærte meget af denne oplevelse. Vores rejsebeskrivelse valgte vi at lade FotoMarathons mediepartner, fotomagasinet Zoom bringe, i det nummer som netop er på gaden. Vi håber at i vil læse denne artikel, hvor jeg beskriver hvordan det er at være fotograf i et land, hvor myndighederne per definition mistænkeliggører dig.

/Samir Maktabi

Dette er faktisk en efterlysning efter engagerede personer, der har lyst til at stå som medarrangør af det 23. FotoMarathon i Aarhus.

 

FotoMarathon afholdes nu på 3. år også i byerne Odense og Aalborg, men det er endnu ikke lykkedes os at finde 2-3 personer, der vil være med på selve dagen i Aarhus.
Det er lidt ærgeligt at Aarhus ikke er med, for vi får hvert år mange forespørgsler om hvorfor man ikke kan deltage i Aarhus.

Vi skal bruge nogle personer, der vil være garanterne for afviklingen i den sidste week-end i august. I skal sikre at folk bliver sendt afsted og hver fjerde time (frem til kl 11-søndag) får de nye emner. Desuden er der noget registrering, samt indsamling af billederne, når deltagerne stopper.

Så sidder du og tænker, det kunne jeg måske være interresseret i, så send en mail til frivillig@fotomarathon.dk eller besøg http://www.frivilling.fotomarathon.dk

Det kunne være så fedt at Aarhus kom med på kortet, og mulighederne for gode billeder er supergode, da starten går samtidig med starten på Aarhus festuge.

De kommende 3 dage afholdes Danmarks største fotomesse i City2 (Taastrup). Arrangørerne har indbudt os til at vise vinderbillederne for 2010.

Så fik du ikke set udstillingen på Hovedbiblioteket, så grib chancen nu til at se de over 100 skønne billeder fra årets konkurrence. Vi havde desværre ikke mulighed for at vise vinderne af emnepriserne.

 Og samtidig kan du jo lige kigge rundt hos Olympus, Canon, Nikon, m.fl. for at se det nyeste udstyr. Her er en masse foredrag og gode messetilbud, så klik her og læs lidt mere

FotoMarathon (Danmark) samarbejder med arrangører af andre fotomarathons rundt omkring i verden og ganske tæt sammen med bl.a. Berlin-Fotomarathon.

I forbindelse med EU projektet “Month of Photography” i Berlin, sendte vi vinderbillederne ned til arrangørerne, som satte dem op, så udstillingens gæster kunne se og nyde vinderbillederne.

Her er et par billeder fra udstillingen.

En stor tak til Andrea Figari for hendes arbejde med at få udstillet vores billeder.

Vil du vide mere om andre fotomarathons i f.eks. Australien, Equador, Frankrig eller Canada, så klik ind på www.photomarathon.com

Stillingsopslag:

Arrangørgruppen søger nye folk.
Vores grafiker har netop født en skøn lille pige, og vælger derfor at stoppe. Vi søger derfor en person, der kan arbejde med Illustrator/InDesign ell. lign. og som vi stå for vores foldere, postkort, bannere, osv.
Desuden har vi brug for en person, der kan varetage kontakten til lokalarrangørerne i Odense, Århus og Aalborg.
Vi vil også gerne have en person, der har lyst til at stå for udstillinger af vinderbillederne; dvs. fra at finde udstillingspartnere til at være tovholder på opsætningen.

Så har du lyst til at være med til at arrangere FotoMarathons i 2011, 2012, osv. så send os et par linier om dig selv på: info@fotomarathon.dk

Jobbet er ulønnet, så du skal have lyst til at være med til at arrangere og udvikle Danmarks sejeste fotokonkurrence.
Du får en masse gode kontakter og ikke mindst en super skøn oplevelse, når deltagerne kommer hen til dig og roser arrangementet, og fortæller at det har været en fantastisk oplevelse.
Du skal helst bo omkring StorKøbenhavn (lettere at mødes).

Vi planlægger at mødes sidst i november for at sammensætte det nye hold til 2011, så send os et par linier om dig selv inden da.