Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Odense’

Odense Zoo åbner i år dørene for deltagerne af FotoMarathon 2010. Det er glædeligt, da deltagerne i Odense ikke blot får mulighed for at tage sig et lille hvil i havens skønne omgivelser, men også kan bruge f.eks. dyrene til at løse årets spændende emner.

At fotografere dyr er imidlertid en svær opgave, der fordrer kreativitet og ikke mindst tålmodighed. Derfor kan man udnytte, at haven er åben fra kl. 10-18.

Husk at følge reglerne for ophold i haven.

Det er det grønne deltagerarmbind, der giver adgang under FotoMarathon-week-enden.

Læs mere her om Odense Zoo

Reklamer

Read Full Post »

DSB’s Jernbanemuseum i Odense støtter igen i år FotoMarathon ved at give vores deltagere gratis adgang til museet i løbet af konkurrencen.

Husk at det er dit grønne armbind, der giver dig adgang. Folkene i billetlugen er adviseret. Museet er åbent i week-enden fra kl. 10 – 16.

Read Full Post »

Igen i år stiller folkene fra Odense Fotografiske Amatørklub op og er med til at arrangere FotoMarathon 2010 i Odense.

Det er så sikkert som Amen i kirken – torsdag aften mødes en større gruppe af Fyns fotoentusiaster i klublokalerne i Odense for at hellige sig deres lidenskab – fotografiet. Klubben, hvis fulde, lidt altmodische navn er Odense Fotografiske Amatørklub, har omkring 60 medlemmer, der spænder fra egentlige amatører over halvprofessionelle til fuldt professionelle. Fælles for alle er, at de kommer i klubben, fordi de her har mulighed for at få et fagligt input og megen inspiration i jagten på det gode billede – en jagt, der fortsætter i det uendelige, når man først er blevet fanget af billedets magi.

OFA er en gammel klub – Danmarks 3. ældste – og i 2010 kan klubben fejre sit 110-års jubilæum. Klubben startede i år 1900, dvs. før Systemskiftet i 1901, mens Estrup var Danmarks sidste diktator, og længe før kvinderne fik valgret i Danmark, og i starten var kvinderne da også forment adgang til klubbens lokaler. Det er anderledes i dag, og især indenfor de senere år kommer flere og flere kvinder til klubben – til glæde for både miljøet, inspirationen og det faglige niveau.

Hvordan bliver en fotoklub blandt Danmarks bedste? Der er ingen opskrift; kun et klubmiljø, der skaber engagement, inspiration, udvikling, faglighed og glæde ved fotografiet. Klubaftenerne er nøglen til den faglige udvikling. Her afholdes konkurrencer og kurser, her møder man inspirerende fotografer, her planlægges udstillinger og fototure – og her ser man billeder i tusindvis, og man diskuterer mål og midler. Og så man prøver at efterligne og gøre det endnu bedre.

Hvis du har lyst til at møde OFA, så har du chancen lørdag den 29. august, hvor OFA står for arrangementet af FotoMaraton 2010 i Odense. Du kan læse mere på klubbens hjemmeside på www.ofa.dk.

Read Full Post »