Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Reglerne’

Konkurrence-reglerne

Blot for at være på den sikre side -har du husket at sætte dig ind i konkurrencens regler?

Du finder dem på hjemmesiden under FAQ eller ved at klikke på dette direkte link til en pdf-fil.

Reklamer

Read Full Post »

Bliv bedre til at involvere andre i dit billede.

Vi er mange, der bliver en smule beklemte, når vi skal spørge fremmede om vej. Og hvordan får man lige den der turist til at forstå, at han står uhensigtsmæssigt midt i dit billede. Og hvad nu hvis din super gode fortolkning af et emne fordrer, at du må have nogle mennesker til at posere på dine billeder. Hvordan henvender vi os så til helt fremmede folk.

Her ville jeg klart opfordre dig til at øve dig i at kontakte folk på gaden. Helt vildt fremmede mennesker! Kom ud over din egen generthed og tænk at de 10 minutter, som du lige tager af deres tid, kan sikre dig et super godt billede og måske en 1. plads.

Til at hjælpe dig har du naturligvis dit grønne armbind. Ganske mange har hørt om FotoMarathon, og når du fortæller dem, at du deltager i denne konkurrence og gerne vil have netop dem med på dit billede, så er der mange, der stiller op.
Og glem ikke det bedste tip her: brug dit venlige smil!

På samme måde, hvis du har fundet et helt specielt motiv, som kræver, at du kommer ind et sted, ud på en altan, osv. Forklar kort om FotoMarathon-konkurrencen og forklar hvad det er, du gerne vil have dem til at hjælpe dig med. Husk du risikerer intet ved at få et “Nej” – men du øger chancen for et “Ja” ved at spørge!

Endelig skal du huske at overholde reglerne for fotografering af folk. Ønsker du at være på den sikre side, så ha’ en modelkontrakt med, hvor du kan notere dine modellers navne og kontaktinformationer og ikke mindst kan få deres underskrift på, at de har givet dig lov til at tage dette billede til denne konkurrence. (Har du en Iphone, så findes der en app, der lader dine modeller underskrive på din telefon)

Read Full Post »

Alle deltagere skal selv medbringe et tomt memorykort til konkurrencen.

Memorykortet skal overrækkes til arrangørerne, når deltageren ønsker at udtræde af konkurrencen. Arrangørerne vil straks derefter tilstræbe at overføre billederne til FotoMarathons system, så deltageren kan få sit memorykort med sig hjem.
På memorykortet skal der være minimum 12 billeder og maksimum 24 billeder, alle taget i jpg-formatet. Billederne skal ligge i rækkefølge efter filnavn og exif-data, der svarer til emnernes rækkefølge.

Deltageren må gerne tage fx 30 billeder i sin fortolkning af et emne, men når deltageren udtræder af konkurrencen, skal der kun være ét billede pr. emne tilbage på kortet.

Deltagerne må ikke skifte kamera undervejs, da dette vil ændre i exif-data og filnavn på memorykortet. Skulle en deltager opleve, at kameraet ikke virker, og derfor er nødsaget til at skifte kameraet ud med et andet, er det nødvendigt, at vedkommende først henvender sig til arrangørerne for dispensation.

Deltageren må gerne medbringe ekstra memorykort, som kan indsættes i kameraet i tilfælde af, at der skal tages andre billeder under konkurrencen. Men det påhviler deltageren SELV at sikre, at kameraet ikke ændrer i exif-data, herunder datoer, filnavn, mappestruktur på memorykortet, osv. der har indflydelse på de billeder, som vedkommende vil indlevere til bedømmelse.

Læs reglerne på www.fotomarathon.dk/faq.php

Read Full Post »